Weilbach

 

 


Weilbachs Kunstnerleksikon skriver om

Bech, Poul Anker  *1942, maler. *13.4.1942 i Tårs, Nordjylland. Forældre: Gårdejer Aage Niels B. og Karen Gudrun Jensen. ~21.10.1967 i Hørsholm med lærer Lisbeth Olling, *21.3.1946 i Ålborg, datter af kontorass. Christian O. og Else Miller.
 


Uddannelse:
Det jyske Kunstakad. 1966-67 (Jeppe Vontillius og Niels Lergaard); cand.mag. i historie og kunsthist.. Århus Univ. 1967-73.
Rejser og udlandsophold: N.Y 1984; Paris 1984, 1985, 1987, 1990; Hamburg og KøIn 1990; London 1991.
Stipendier og udmærkelser: Stat. Kunstfond 1981, det 3-årige stip. 1987; Zach. Jacobsen 1983: Henry Heerup 1987; Sødrings Legat 1988.

Stillinger og hverv:
Medl. af KIKUs forretn.udvalg 1988-90; fmd. for Det grafiske Værksted i Hjørring 1990-92.

Udstillinger:
KE 1967,1971-72; KP 1971-72; Charl. Forår 1973; Pro 1973- 90; Å-udst. 1976, 1981; Vrå-udst. 1977, 1979, 1981-85, 1987-88, 1990, 1992; Jylland 1978-93; Den Gyldne Orgeltone i Nord. Kunst 1992; Ungt Danm., Sødertälje Konsthall 1975; Da.svensk uge, Göteborg 1975; Dortmund RFA 1976; 10 år med da. realisme, Kunstforen., Kbh. 1980; FIAC, Grand Palais, Paris 1984, 1986-88; Jeune Peinture, smst. 1987; Da. facetter, São Paolo 1987; Figuration Critique, Grand Palais, Paris 1988; Da. dage, Riga 1988; Kunsten 89, Charl.borg 1989; I Virkeligheden, Nikolaj, Kbh. 1989; Forum, Hamburg 1989. Separatudstillinger: Gal. A-gruppen, Kbh. 1975; Gal. Birkdam, Kbh. 1977; Holst Halvorsens Kunsthdl., Oslo 1979; Gal. Passepartout, Kbh. 1981-82; Hjørring Kunstmus. 1981-82; Gal. Nord, Randers 1982; Det da. Hus, Paris 1984; Storstrøms Kunstmus. 1984; Bjørn Lindgren Gal., N.Y. 1984- 85; Maison de la culture de Rennes 1984-85; Gal. Massol, Paris 1985; Gal. Brigitte Rocourt, Paris 1985; Gl. Holtegaard 1986; Gal. Asbæk, Kbh. 1986, 1988, 1989, 1992; Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus. 1988; Fr.havn Kunstmus. 1989 (s.m. Søren Elgaard); Gal. Werner Melletin, Köln 1990; Arte Internat., Hamborg 1990; Gal. Liane Franois, Paris 1990, 1992; Gal. Nøglebæk, Odense 1991; Billedværkstedet, Brovst 1991 (s.m. Hans Berg og Birte Ohsten); Vrå Kunstbygn. 1993 (s.m. Erland Knudssøn Madsen).


Værker:
Solpletternes dans (1973, Vejle Kunstmus.); Sollys og radiator (1974, smst.); Sollys over skænken (1977, Hjørring Kunstmus.); Høst (1979); Motorcykel ved bunker, efterår (1981, Skive Kunstmus.); Færgebillede, Ved rælingen (1982, Storstrøms Kunstmus.); Under broen (1982); Internat. Business Class (1983); Golfspiller på våd landevej (1985); Rønnebjerg 2 km (1986, Vendsyssel Tid., Hjørring); Vejen (1986, Hjørring Kunstmus.); Knud (1988); Den store køllemand (1989); Regnvejrstrods (1990); Gasbruden (1990); Atlantis (1992); Churchhill i forårslys (1992); Roosevelt and his Mother (1993). Udsmykning: Vejle Elværk (3 malerier, 1990); endv. 6 plakater til DSB (1987).

Udsmykning:
Vejle Elværk (3 malerier, 1990); endv. 6 plakater til DSB (1987).

Poul Anker Bechs billeder er hverdagsskildringer, der inddrager beskueren i billedets afgrænsede rum, inden- eller udendørs. Man bliver uvilkårligt medspiller. Hajtænderne i asfalten ligger foran i billedfeltet og giver associationer til en bilforrudes synsfelt. Eller beskuerens blik trækkes gennem et forstærket fugleperspektiv hen imod et sceneri med en termokande og en halvt spist pølse på et bord og en stol, der er skubbet tilbage. Naturen er ofte til stede i form af romantiske himle, øde strandbredder og saftigt, grønt græs. Men noget stiller sig i vejen for romantikken: En vej, et skilt eller en himmel, der vender op og ned. Naturen med dens skiftende belysning står smukt og omhyggeligt gennemmalet som baggrund, men i en fremmedgjort verden, hvor mennesker haster af sted i bil eller fly, og hvor menneskets affald er synligt. Menneskene selv er forvandlet til uklare, typificerede tegn. Igangsættende for B.s kunst var den amerikanske superrealisme, der vistes i Danmark i begyndelsen af 1970erne. Det fortællende element, ofte med en ironisk eller surrealistisk distance er af afgørende vigtighed i hans billeder. Koloristisk bevæger de sig fortrinsvis inden for kølige grå og blå nuancer. Han maler på masonit eller lærred, og motivets rum kan være accentueret ved rundede billedsider.

Litteratur:
Birger Raben-Skov i: P.A.B., Hjørring Kunstmus. 1981; Flemming Madsen i: Horizons Danois, Det da. Hus, Paris 1984; Ålborg Stiftstid. 31.1.1984 (samme); 6.9.1987 (Birthe Lauritsen); Peter Mouritzen i: Peintures récentes, Maison de la culture de Rennes og Gal. J. Massol 1985; José Pierre i: P.A.B., Gal. Liane Franois 1990; Hanne Pedersen i: Vrå-udst. 50 år, 1992; Søren Elgaard i: Hrymfaxe, 3, 1975; samme 4, 1986; Vendsyssel Tid. 8.1.1984 (Waagner Nielsen); Jyll.P. 2.8.1988. (H.P. Jensen).

H.Pe.