Skip to content

Om os

Poulankerbech.dk drives af os, Felicia Bech-Lillelund og Cecilie Bech-Møller, døtre af Poul Anker Bech. Vi arbejder med at bevare og formidle vores fars kunstneriske eftermæle og gøre hans værker tilgængelige for både kunstinteresserede, samlere, museer og andre, der ønsker at vide mere om hans kunst.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til et bestemt værk, ønsker hjælp til at identificere et værk eller har spørgsmål om brug og gengivelse af Poul Anker Bechs værker i bøger, publikationer eller andre sammenhænge.

Art-prints

I webshoppen sælger vi art prints af udvalgte værker. Det gør vi i forlængelse af vores fars ønske om, at kunst ikke kun skulle være for de få, men være tilgængelig for så mange som muligt.

Derfor forsøger vi også at holde priserne så lave som muligt. Vi har ikke et lager, men får printene produceret, når de bliver bestilt i webshoppen. De enkelte motiver bliver kun solgt i et begrænset antal og findes derfor i små oplag.

Foredrag om Poul Anker Bech

Felicia Bech-Lillelund holder desuden foredrag om Poul Anker Bech, hans liv og kunst. Foredragene giver et personligt indblik i mennesket bag værkerne og fortæller om hans kunstneriske liv og univers.

Hvis du er interesseret i et foredrag eller har andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os via formularen her på siden.

Felicia Bech-Lillelund & Cecilie Bech-Møller

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende Poul Anker Bech, gengivelser af værker, køb af art-prints, ordre eller andet er du velkommen til at kontakte os på nedenstående kontaktformular.

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.





    Kurv
    Back To Top